Dominant adfærd ved standhals og bevogtning.

eller hvem vil ikke gerne se en pågående/modig hund.

Den  af hunden i øvelsen ” standhals og bevogtning ” udviste adfærdsform , bytteadfærd eller aggressionsadfærd  vil altid være genstand for kritisk argumentation.

I forhold til prøveprogrammet skal  øvelsen se  ud som følger:

Bevogtning: opmærksom, påtrængende, selvsikker.

Standhals: vedvarende og energisk

Begge momenter faste og vedholdende indtil hunden bliver kaldt ud fra skjulet og på plads.

Bedømmelses grundlaget herfor er,  at der udvises naturlige  aggressions -  driftanlæg, selvsikkerhed og nervefasthed.

Selvfølgelig er det rimeligt enkelt og  konfliktfrit  at lade hunden udføre standhalsen i,  byttedrift ( Kalde på ærmet)  men skal vi være helt ærlige, så ser udførelsen af  øvelsen også ud derefter .

Der  ryger ingen gnister fra bålet.!!!

Vi giver helt sikkert den læser ret, der påstår, at han eller hun  dyrker sporten for, at opnå så gode resultater som muligt.

Og det kan man kun , hvis man ikke kører hunden højere op i drift, end man som hundefører kan kontrollere.

Men betragter vi mange af dem der uddanner hunde,  kan vi slå fast at det ofte sker i omvendt rækkefølge,  Hunden kører højere og højere i drift, og bliver stærkere og stærkere, men hundeførerens kontrol  over hunden følger ikke med.

Hundens aggressions og driftanlæg skal bearbejdes, udvikles , men skal også  styres  og kontrolleres

2.
Vi vil  her gennemgå en uddannelses metode der fremhæver den rigtige / kontrollerede  dominans / aggressions  adfærd i forsvarsarbejdet

Byttedriftfremning

Unghunden føres af sin fører ind på pladsen,  og skal stå i en line der ikke må være længere end 1,5 – 2 m. lang.

Nu forsøger figuranten at få hunden gjort interesseret i et bytteobjekt, en læderlap eller lignende, her skal man være opmærksom på, at der kun må arbejdes i byttedrift. Forsøger hunden  nu at ville  fange byttet,  giver figuranten hunden mulighed for at nå byttet, det være sig på jorden i luften, byttet må ikke ”flyve” lige direkte i  munden på hunden, og må ikke føres af figuranten.

Allerede her skal man sikre , at hunden holder byttet roligt og med fast greb, og derefter forsøger at trække det til sig.

Har hunden fundet en teknik hvorved den hurtigt og energisk når frem til byttet,  holder figuranten op med at bevæge byttet i store ”flyvende”  bevægelser, men bevæger byttet  mere i kantede bevægelser og  i ryk.  Vi vil da se at hunden udvider sin  byttejagt med understøttende  gøen.  Specielt når byttet ligger stille. Dette arbejde fortsætter vi indtil hunden  sikkert og målrettet

forfølger  byttet,  springer efter det og bider sig fast i det med et roligt sikkert greb. Derefter kan figuranten udskifte læderlappen med et egnet ærme

Aggressions/ Forsvarsdrift fremning

Nu begynder  en spændende tid for den  unge hund, i begyndelsen af puberteten begynder hunden  at blive meget bevidst om verden omkring sig.

Dette kan vi udnytte i Forsvars /Dominans træningen , idet vi på dette tidspunkt,  med fordel kan binde hunden af.  Hunden skal dog altid først vænnes til at være bundet af,  derfor skal den i starten altid bindes af på samme sted.

Vi skal forestille os, at den plads hunden bindes af på, af hunden skal opfattes som dens revir område, som den under visse omstændighed skal forsvare. Er den først vænnet til stedet, kan hundeføreren fjerne sig fra stedet, hunden er nu overladt til sig selv.

Dette arbejde kræver stor opmærksomhed og fingerspidsfornemmelse  fra figurantens og hundeførerens side. Figuranten går på stor afstand af hunden i skjul, viser sig kort og forsvinder igen,  når  hunden er opmærksom  herpå, forsøger figuranten  gennem  spændt men usikker kropsholdning, langsomme bevægelser at gøre hunden usikker, ved det mindste tegn på undvigeadfærd fra hundens side,  tager figuranten flugten, hunden vil nu springe gøende frem i  linen mod den formodede angriber og vil dermed gå sejrrig ud af konfrontationen,

Målet for hunden skal være at jage figuranten væk fra reviret ( i skjul)

Denne sociale aggression  indeholder  en vist psykisk belastning for hunden, og fører til at hunden   vil have sværere ved at modtage indlæring, sålænge den er under belastning.

Socialaggressionen er ikke underlagt en stimuli eller aktions bestemt  trætheds grænse, men kan til enhver tid aktiveres ( i modsætning til byttedriften )

Den følgende forstærkede  påvirkning af hundens  sociale aggression ( hunden er nu noget ældre)

er en forberedelse til  det videre forsvarsarbejde ( som behandles i næste artikel)

Under dette arbejde bærer figuranten ikke ærme ( byttemål)  og figuranten fortsætter dette arbejde indtil han kan komme  så tæt på hunden som ” nogle få meter”  og den stadig står aggressivt og truende gøende  fremme i linen,

Figuranten flygter nu i skjul, hundeføreren  træder frem til sin hund, og  kalder figuranten ud af skjulet.

Nu iført ærme som bæres skjult for hunden fortsætter figuranten med at hetze hunden, han bevæger sig nu i halvcirkel bevægelser hen mod hunden, og står hunden stadig selvsikker og aggressivt fremme i linen, tilbyder figuranten nu hunden ærmet  som den vinder.

Hunden har  lært at reagere på  stor  social belastning  med aggression og vil i bytte/ bære fasen finde den nødvendige psykiske ( sjælelige) ro.

Er hunden nu gennem det forudgående hetz arbejde blevet udstyret med  den nødvendige selvsikkerhed og driftpotentiale kan øvelsen standhals og bevogtning nu påbegyndes

Standhals og bevogtning

På denne grunduddannelse skal man være meget opmærksom.

Figuranten står i skjul og blive kaldt frem af hundeføreren, figuranten  går  5 til 10 skridt ud fra skjulet , og påkalder sig hundens opmærksomhed ved at hetze den .

Figuranten bliver derefter stående stille. Hundeføreren  sender sin hund fem til ca. en meter fra figuranten, hvor han med linen i halsbåndet blokerer hunden, så den ikke bider i ærmet,

Hunden har lært at omsætte konfliktadfærd  til fremadrettet aggressiv adfærd.

Når hunden nu gør aggressivt træder figuranten nu langsomt baglæns mod skjulet, hundefører giver  nu hunden lige netop så meget line , at den kan følge gøende med figuranten, når figuranten er nået ind i skjulet( eller hen til) , giver hundeføreren hunden så meget line at den får lov at gø i ”løs line”. Med det samme bekræfter figuranten hunden ved at lade den  vinde ærmet ( tilladt fordi linen er løs) .

Dette arbejde fortsætter indtil hunden af sig selv ( uden at bide i ærmet) halser i løs line.

Et hvert monotont arbejde skader kvaliteten af hundens driftniveau.

Vi indsætter altså endnu en konflikt situation for at få mere aggressions beredskab og selvsikkerhed. Hunden gør i løs line, nu trækker hundefører langsomt hunden tilbage i halsbåndet, figuranten hetzer hunden og stiller sig derefter igen passivt i skjulet, nu bliver hunden igen sendt frem og gør nu igen i løs line, men nu mere aggressivt.

Vi kan også fremkalde konflikter på en anden måde, idet jeg forlægger stedet hvor standhalsen skal finde sted til f.eks. buskads, glatte underlag, mystiske omgivelser, forhindringer hunden må over  etc. (miljøtræning) -   dette for at tvinge hunden til at arbejde sig igennem disse ydre påvirkninger for at nå frem til figuranten og sit driftmål .

Søg altid muligheder for at kunne tvinge hunden til at skulle arbejde for at nå sit mål, kun en direkte konfrontation med figuranten garanterer os en selvsikker driftstærk og dominant hund

Der gives sikkert andre måder  hvorpå man kan nå sit mål,  men bemærk jer følgende ved enhver uddannelse,

En gang tabt  tillid , kan kun med møje og  for det meste aldrig genvindes igen  

Det fulde  faste  og sikre greb, samt adfærden derefter.

Lige som i sidste artikel vil vi  kommentere nogle synspunkter og sammenhænge i uddannelsen af brugshunde. I sidste artikel blev der fremsat væsentlige  argumenter, som vi syntes tåler en gentagelse.

Tillad kun så meget drift hos din hund, som du selv er istand til at kontrollere/ beherske. Aggressionsdrift/adfærd skal udvikles og trænes, for at hunden modnes rigtigt.

Det er væsentligt at skelne mellem de forskellige former for aggressionsdrift / adfærd.

På den ene side den reaktive  aggressionsdrift/adfærd, der  i daglig tale kaldes forsvarsdriften.

(Værgeadfærd) Og på den anden side  den aktive aggressionsdrift / adfærd, social aggressionen.

Som udløser af  Aggressionsdrift/ adfærden er nøglen en fysisk eller psykisk belastning, trussel mod hunden fra figurantens side, denne belastning besvarer hunden med  aggression (værge adfærd)

Med det formål at jage den truende/ angribende på flugt, for derefter at genfinde sin ro

(psykiske balance) Rigtigt udført  er resultatet en forstærkning af hundens selvtillid og selvhævdelse.

Som udløser af den sociale aggression , er nøglen  i almindelighed en asocial eller gemen / unfair optræden .  Hundens driftmål er her at slå modstanderen ihjel,  beskadige ham eller undertrykke ham, så han tager flugten.

Hvordan udvikler vi så disse aggressionsformer.  I første omgang udvikles de i takt med at hunden bliver ældre, og dermed modnes , Men her spiller  hundens  plads i hierarkiet en betydelig rolle. Befinder hunden sig i en flok hvor den til stadighed må ”undvige” kan hunden ikke udvikle sig til en selvsikker hund,  der er istand til at frigøre en  koncentreret mængde  aggression under høj intensitet.

I det andet ekstrem , hvis den opvoksende hund udvikler for meget selvtillid ved aldrig eller sjældent at få sat grænser, vil den udvikle så meget selvtillid, at den ofte reagerer meget voldsomt og aggressivt på ydre påvirkninger ( f.eks fra HF)

En hund som har gennemgået de øvelser der blev beskrevet i sidste artikel, er under alle omstændigheder istand til at reagere på fysiske  og psykiske belastninger med  aggressiv adfærd.

Vi taler dog om  en reaktiv  aggression ( selvforsvarsdrift) Det giver os i uddannelsen   et problem/opgave: Uden trusler ingen reaktion.

Det ville være væsentligt bedre med en aktiv  aggressivitet ( social aggression) ,  da  hunden  ved at holde sig til den aktive aggression viser,  at den vil dominere i situationen, hunden vil beherske  sin konkurrent ( figuranten) eller med andre ord, den vil underordne sig figuranten . Denne adfærd kan vi træne ved at fremme hundens kampdrift.

Forudsætningen er dog at hunden besidder en meget høj byttedrift.

Igennem  byttedriften kan hunden nemlig genvinde sin ”sjælelige ro” efter at være udsat for høj nervemæssig belastning.

Dette er en væsentlig forudsætning for ikke at skabe eller beskadige hunden med varig stress symptomer og med kroniske skader til følge.

En hund  med udpræget byttedrift vil under alle omstændigheder vise et sikkert og fast greb, og efter slippet ( omstillingen af kamphandlingen fra bidefasen til standhals) vil den i den lærte aktive aggression udvise en  fremragende standhals og bevogtning , hvor den på dominerende og pågående vis binder figuranten.

For at  hund og fører  kan arbejde sammen som et team, er det efter vor mening nødvendigt, at der er et tæt og fortroligt forhold mellem hund og fører. For ikke at bringe dette tillidsforhold i fare, skal den unge hund allerede fra starten lære at hundeføreren sætter grænser. Disse grænser skal dog gøres tydelige og synligt klare for hunden.  Det betyder at en uddannelse gennem stærk tvang  uden at hunden er bekendt med, hvad det går ud på, og hvad der forventes af den , ganske eftertrykkeligt skader forholdet mellem hund og fører.

Derfor deler vi i uddannelsen af slip kommandoerne i to dele.

Mellem kommandoen NEJ og kommandoen SLIP.

Kommandoen Nej lærer hunden allerede fra 10 ugers alderen , i forbindelse handlinger den skal undlade, eller for at stoppe ”forbudte” handlinger, men kommandoen må KUN bruges i denne sammenhæng .

På træningspladsen er der dermed skabt forudsætninger for at bruge denne kommando til at få hunden til at afgive det roligt holdte ” bytteobjekt”  ( som den er rost for holde) uden at nogen af parterne  bliver irriteret og stresset.

Kommandoen NEJ bibeholdes indtil det tidspunkt , hvor hunden skal  slippe inde ved figuranten.  På dette tidspunkt , hvor figuranten indstiller kamphandlingen og står roligt, kommer kommandoen Nej og kort derefter kommandoen SLIP. Hunden slipper omgående på kommandoen , og vil med lidt pirring fra figurantens side og den deraf følgende konflikt hos hunden, straks gå i gang med at gø.

Forbindelsen mellem de to kommandoer vil gradvist blive nedbrudt og resultatet være , at hunden på kommandoen NEJ  afgiver sit bytte og forholder sig roligt , og på kommandoen Slip  sætte en aktiv aggression ind overfor figuranten ( gennem standhals).

Når disse  ro faser bliver overholdt, og hunden dermed kan  afstresse ( finde psykisk/ sjælelig ro) og slip faserne forberedes  ordentligt, og ikke gennemføres gennem tankeløst tvangsindvirkning.

Vil resultatet klart være  en selvsikker præsenterende hunde, der er førbar og som behersker situationen.

Viele Grüsse

Ubungsleiter
Volker Benz , Volker Beherends
OG.Fassberg